Udflugtstips
Hallands Väderö
Tag en opfriskende sejltur med Väderötrafiken fra Torekovs havn til den flotte Hallands Väderö. Her venter der dig fantastiske naturoplevelser, varieret flora og fauna samt fine badestrande. Tag en vandretur på egen hånd eller følg de skiltede vandrestier.
Du finder mere information om Väderötrafiken her.

Vidste du...
– at Hallands Väderö har et usædvanligt mildt klima med mindre regn og flere solskinstimer end på fastlandet?
Dagshög – som taget ud af et eventyr
Skånes største gravhøj Dagshög – fem meter høj og hele 42 meter i diameter – ligger langs med Skåneleden kun et par kilometer fra Torekov Hotell.
Det er ikke et tilfælde at den ligger lige her, den kan nemlig ses langt væk fra både hav og land, og den har før i tiden fungeret som et pejlemærke for søfolk.
Dagshög har holdt på på sine hemmeligheder siden bronzealderen.
Ifølge sagnet kæmpede kong Dag og hans mænd deres sidste kamp mod en overmægtig hær som blev ledet af en magtgal svensk sagnkonge.
Efter slaget blev kong Dag og hans mænd begravet her – deraf navnet Dagshög. Ifølge en anden overlevering fandtes kong Dag slet ikke. Det er i virkeligheden en kvinde som ligger begravet i gravhøjen, da kvinder havde en fremtrædende rolle i samfundet i bronzealderen.
Men eftersom Dagshög aldrig er blevet udgravet, er der ingen som ved det med sikkerhed. Lige ved gravhøjen finder du stenbrudsruinen, et minde fra stenbrydningen som fandt sted her i begyndelsen af 1900-tallet. Nedenfor ruinen glimter en lille sø hemmelighedsfuldt og overrasker med sine røde nøkkeroser om sommeren.
Se filmen om Dagshög hvor vores egen “outdoor lover” Tammy fortæller om, hvorfor dette er et af hans yndlingssteder.
Find vej. Følg Skåneledens orange markeringer via stien lige nedenfor Torekov Hotell. Det er også muligt at komme til Dagshög i bil eller på cykel. Afstand Torekov Hotell-Dagshög: 2 km.

Hovs Hallar
Dette er et dramatisk kyststykke med en fantastisk udsigt og spændende røde klipper. Her er der ganske enkelt flot året rundt. Tag en vandretur eller slå dig ned og nyd udsigten. Måske ser du endda en sæl eller to. Det er også her, at en af filmhistoriens mest berømte scener er blevet indspillet, nemlig skakspillet mellem ridderen og døden i Ingmar Bergmans ”Det syvende segl”.
Norrvikens Trädgårdar
Norrviken er berømt for sine unikke have, der er skabt af Rudolf Abelin. Norrviken er desuden også et populært sted for koncerter, teaterforestillinger, messer, udstillinger samt bryllupper.
Her finder du mere information om Norrvikens Trädgårdar.

Vidste du...
Norrvikens Trädgårdar er blevet kåret som Sveriges flotteste park og Europas næstflotteste!
Flere guldkorn
BIRGIT NILSSON MUSEUM & KAFÉ
Midt på Bjäre, i byen Svenstad, ligger Birgit Nilssons slægtsgård, smukt indhyllet blandt bakker og enge. Her er La Nilsson opvokset, og det var her, at hun drømte om en sangkarriere, mens hun arbejdede i forældrenes landbrug.
TENNISMUSEUM
Midt i Båstad ligger Sveriges eneste tennismuseum. Museet byder på masser af indhold og mange kendte navne på den relativt beskedne plads. Bemærk venligst, at det er muligt at booke en guide.
VALLÅSENS SKIANLÆG & BIKE PARK
Fra Torekov har du omtrent 35 km til skipisterne i Vallåsen. Her kan du stå på ski om vinteren og køre på mountainbike om sommeren på 10 stier/pister, hvoraf den længste er godt 1300 meter lang.
LANGRENDSSPOR
Når sneen falder, er området omkring Hålehall perfekt til langrendsski. Forvent dig et kuperet landskab med flotte udsigtspunkter.
STRANDSAFARI
Foretrækker du sandstrand, sten eller klipper? Vil du i stedet have iskiosk, krabbefiskeri, bademole eller en mere rolig og afsides strand? Tag en safari til Bjäres strande og find din helt egen perle.
GALLERI ARNSTEDT
Dette er et altid aktuelt galleri, som ligger i en tidligere møllebygning ved kirken i Östra Karup. Galleriet har udstillinger fra begyndelsen af maj til slutningen af september. I tilslutning til galleriet er der også en flot og grøn skulpturhave.